Få en bedre indtjening med samme produktionsrammer

Resultater på 2 år

  • 16 % fremgang i ydelse (+1.426 kg EKM/årsko)
  • 21 % lavere tankcelletal
  • Højere kvalitetsafregning på mejeri

Det kan være svært selv at gennemskue, hvad der skal til, for at udnytte sit landbrug bedst muligt. CMS kan være din sparringspartner – som i dette tilfælde, hvor landmandens bank ønskede klare forbedringer indenfor en overskuelig tidsramme.

CMS gik til opgaven med et sundheds- og produktionsrådgivningsforløb henover to år.

Selve forløbet

Da landmandens bank stillede krav om et øget dækningsbidrag i det eksisterende produktionsanlæg, kontaktede landmanden CMS. Vi aftalte at mødes på hans gård til en samtale med både ham og sine ansatte, hvorefter vi nøje gennemgik besætningen og analyserede en række relevante data fra DMS ved hjælp af værktøjer som Veterinær Produktions Analyse, Simherd m.fl. Vores analyser inkluderede i dette tilfælde også følsomhedsanalyser vedrørende mulige prisændringer på mælk, foder og indkøb af kælvekvier.

Med udgangspunkt i ovenstående fik landmanden en rapport med konkrete forslag til ændringer og forbedringer. Efterfølgende stod CMS for løbende opfølgning, hvor vi med jævne mellemrum besøgte ham for at sikre, at implementeringen af de valgte ændringer forløb planmæssigt.

Vores fokus

For at løse kundens opgave, ønskede vi at:

  • Vurdere potentialet i besætningen i forhold til ledelse, produktionsanlæg, besætningsdyr, sundhed-velfærd-produktion og økonomi
  • Opstille nye mål og udarbejde handlingsplaner for at nå målene
  • Sikre løbende opfølgning via korrekt dokumentation.

_______________________

Hos CMS tænker vi både på dine dyrs velfærd og din virksomheds bundlinje. Vi ved, at når dyrene trives, producerer de bedre – og det kan måles direkte på din bundlinje. Derfor gør vi meget ud af at fjerne de forhindringer, der måtte være, for at lige præcis din besætning kan yde endnu bedre.

_______________________

Tre konkrete forslag

I dette tilfælde nåede CMS frem til, at besætnings resultat henover de kommende fem år kunne forbedres med 4,9 millioner kroner. For at opnå disse resultater, anbefalede vi landmanden at arbejde målrettet med følgende tre områder:

  • Yversundhed
    Forbedret behandlingsstrategi, mælkeprøvediagnostik og goldko-management. Det gør vi for at reducere forekomst af akutte og kroniske celletal og dermed opleve færre udsætninger pga. svigt i yversundhed. Samtidig vil lavere tankcelletal give en højere kvalitetsafregning på mejeriet, mens færre korte goldperioder giver bedre yverrestitution.

  • Reproduktion hos køer og kvier
    Uændret insemineringsprocent og højere drægtighedsprocent hos køerne og højere inseminerings-/drægtighedsprocent hos kvierne vil betinge en overordnet højere repro-effektivitet. Endvidere lavere alder ved første kælvning med mindre spredning på kælvningsalderen.

  • Holdbarhed hos køer og ungdyr
    Forbedre sundheden generelt, men særligt med fokus på klovsundheden. Det gør vi for at opnå en halvering i ko-dødeligheden, reducere ufrivillige udsætninger og skabe en lavere udskiftningsprocent samt reducere kalvedødelighed.

Disse tre områder blev samlet og udleveret til kunden i førnævnte rapport. Rapporten indeholder diverse analyser, dokumentation og forslag til konkrete handlingsplaner ud fra de prioriterede indsatser med fokus på øget indtjening.

Kontakt Hielke Wiersma

“Jeg uddyber gerne ovennævnte og arrangerer eventuelt et fortroligt møde, så vi sammen kan finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dig med at optimere bundlinjen i din bedrift.”