Generationsskifte og øget indtjening på malkekvægsbesætning
Resultater på 3 år
- Ydelsesstigning på 13 % (+1.587 kg EKM/årsko’)
- Reduktion af tankcelletal med 29 % (-62.000 celler)
- 27 % færre yverbehandlinger/årsko
Øg indtjeningen og gør det muligt at lave et generationsskifte på bedriften! Sådan lød opgaven hos denne landmand, som har en malkekvægsbesætning. Opgaven skulle løses med udgangspunkt i de eksisterende fysiske rammer og uden større nye investeringer.
CMS gik til opgaven med et sundheds- og produktionsrådgivningsforløb henover 2-3 år.
Et klassisk forløb
Det betyder i praksis, at vi startede med at besøge landmanden for at tale med ham og sine ansatte. Samtidig gennemgik vi besætningen og analyserede en række relevante data fra DMS ved hjælp af værktøjer som Veterinær Produktions Analyse, Simherd m.fl.
Alt dette resulterede i en rapport, hvori landmanden fik konkrete forslag til ændringer og forbedringer. Efterfølgende stod CMS for løbende opfølgning, hvor vi med jævne mellemrum besøgte landmanden for at sikre, at implementeringen af de valgte ændringer forløb planmæssigt.
Vores fokus
For at løse kundens opgave, ønskede vi at:
- Vurdere potentialet i besætningen i forhold til ledelse, produktionsanlæg, besætningsdyr, sundhed-velfærd-produktion og økonomi
- Opstille nye mål og udarbejde handlingsplaner for at nå målene
- Sikre løbende opfølgning via korrekt dokumentation.
_______________________
I et rådgivningsforløb med CMS sikrer vi, at du får en rapport med gennemarbejdede forslag og konkrete løsninger til, hvordan du når dine mål. Vores fokus er, at det skal være nemt for dig at danne et overblik over de mulige tiltag, der sikrer dig endnu mere værdi på bundlinjen.
_______________________
Fem konkrete forslag
I dette tilfælde nåede CMS frem til, at besætningens resultat henover de næste fem år kunne forbedres med cirka 2 millioner kroner. For at nå disse resultater, anbefalede vi landmanden at arbejde målrettet med følgende fem områder:
- Yversundhed
Ny behandlingsstrategi herunder tidligere behandling og større fokus på unge køer. Det gør vi for at sikre bedre behandlingseffekt, mildere sygdomsforløb og på sigt opnå færre behandlinger. - Reproduktion
Fastholde den overordnede gode reproduktion, men fokusere på kortere kælvningsintervaller ved tidligere startinseminering. Det gør vi for at sikre færre fede køer i slutlaktation og færre tilfælde af mælkefeber i efterfølgende laktation. - Opstartsfodring gennem startlaktation
Hyppig vurdering og eventuel justering af fodringen for at nedsætte risikoen for ketose samt mindske fedtfaldet efter kælvning. - Goldperiodestyring
Tildeling af goldperioder på 50-65 dage afhængig af laktationsnummer og senhuld. Det gør vi for at mindske risikoen for dødfødsler og mælkefeber i efterfølgende laktation. - Klovsundhed
Implementere regelmæssig klovbeskæring inklusiv registrering af klovfundene hver femte måned. Det gør vi for bedre at kunne monitorere klovsundheden og sikre at fremtidige klovlidelser mindskes både i antal og styrke.
Disse fem områder blev samlet og udleveret til kunden i førnævnte rapport. Rapporten indeholder diverse analyser, dokumentation og forslag til konkrete handlingsplaner ud fra prioriterede indsatser med fokus på øget indtjening.
En tilfreds kunde
Hos CMS er vi glade for samarbejdet, tilfredse med resultatet og stolte over, at vores kunde er vendt tilbage med følgende udtalelse:
’Finn har en meget ambitiøs og professionel tilgang til opgaven, hvor han sammen med sit hold begynder med et besøg på bedriften, ser på besætningen og taler med ejeren om det videre forløb og samarbejde.
Han opsætter delmål, analyserer og gennemgår sundheds- og ydelsesresultater for bedriften. Han ser på arbejdsgange og effektivisering heraf, han kommer med input omkring håndtering af dyr og dagligdagens arbejdsrutiner. Finn var et bindeled mellem landmand og bankrådgiver, og det gav arbejdsro og en god dialog med banken.
Finn har en meget entusiastisk og positiv personlighed, som har en afsmittende effekt på de personer han samarbejder med.
Vi har været glade for det forløb vi har haft med CMS, det har skabt tryghed i processen, stor faglighed og god dialog’.
Kontakt Hielke Wiersma
“Jeg uddyber gerne ovennævnte og arrangerer eventuelt et fortroligt møde, så vi sammen kan finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dig med at optimere bundlinjen i din bedrift.”